Et par kommentarer til håndjern, siden de nu indgår temmelig ofte på denne side...


Dette er 'standard-modellen', med kæde mellem 'manchetterne', og med 'kontralås'


Det her en et par gode håndjern, hvor jeg har fjernet kæden.
Umiddelbart lyder det måske barbarisk, men der er god logik i foretagendet..
Det giver dig mulighed for ( Især til selv-bondage ) at tage håndjernsmanchetterne på, få dem ordentligt kontralåst, så du ikke får klemt håndleddene, og derefter at låse et kort stykke kæde fast i ringene, med 2 hængelåse ( Hængelåsene er nemme at låse med en hånd ).

 
Dette er en farlig udgave, i hvert tilfælde til 'selv-bondage', fordi du IKKE kan låse dem op, når du har dem på.. Du kan simpelthen ikke få nøglen ned i nøglehullet, så pas på med dem til selv-bondage !
Der ud over, er det et par glimrende håndjern, med en god kontralås, og med den lille ekstra begrænsning, at med de her håndjern, er det ikke muligt at dreje håndleddene i forhold til hinanden.

 
Disse håndjern er direkte farlige, både til selv-bondage, til anden bondage, og til 'sjov'... Problemet er den ringe kvalitet ! Det er ikke sjældent set, at enten så knækker nøglen i låsen, eller også går de ganske enkelt i baglås !
Det er desværre ofte dem, der sælges i pornobutikkerne, men de er nemme at kende, så her får du lige 'nøglen' til at undgå dem :


1/ (Den lilla ring) 'vippearmen' som skulle sørge for, at kontralåse håndjernene, er ikke en sk.disse værd. den er ofte alt for løs, og sidder og hopper frem og tilbage efter eget forgodtbefindende.

2/ (Den røde ring) Nøglehullet er den nemmeste måde at genkende disse elendige håndjern på, sammen med

3/ (Den blå ring ) -nøglerne, der som oftest er lavet af et eller andet billigt letmetal, og derfor ikke holder til en sk..disse. Hvis nøglen til et sæt håndjern ligner disse, med de tre cirkler for oven, vil jeg anbefale dig, at deponere både nøgler og håndjern på den nærmeste genbrugsstation, dybt nede i metal-containeren !

-og lad dig ikke snyde af eventuelle 'plys-overtræk' og/eller betegnelser som "Love cuffs" eller andet af samme skuffe...

'Kontralås'.. -og hvad er så det..?

Håndjern er generelt sådan indrettet, at du kan klemme dem sammen om håndleddet, ved at trykke bøjlen ind gennem låsen, men du kan ikke trække den den anden vej, uden nøglen.
Det er en glimrende virkemåde, og så alligevel.. Hvis du får håndjern på, og derefter kommer til at klemme omkring dem, så bliver de strammere og strammere og... -hvis altså ikke det lige var for kontralåsen !
En ordentlig kontralås virker sådan, at du stikker den lille 'pind' øverst på nøglen, ind i det hul (oftest på siden af manchetten) der passer til den.
Så siger låsen 'klik', og nu kan du heller ikke klemme håndjernsmanchetten yderligere sammen, dvs. at manchetten bliver ved med at have samme størrelse, uanset om håndjernene bliver klemt fra den ene eller den anden side !  ( Og det er derfor kontralåsen på de billige håndjern er noget [...] ).


Her ser du nøglen sat i håndjerns manchetten, sådan at manchetten bliver kontralåst.

Når du skal låse et sæt håndjern op, som er kontralåst, går det som i den gamle børnesang "først den ene vej, og så den anden vej" ... I hvert tilfælde med mine.
Det jeg mener er, at du drejer nøglen den ene vej ( med uret ) for at annullere kontralåsen, og så den anden vej ( mod uret ) for at åbne håndjernsmanchetten.

Gode håndjern er fremragende legetøj, men vær lige opmærksom på, at de er lavet til at holde folk fast, og hvis du ikke kan låse dem op, så er det det de gør !

Læder manchetter, til at bruge 'inden i' håndjernene:

Det er ikke et ukendt problem, at håndjern kan gnave, hvis de enten bliver belastet, og/eller skal bæres over længere tid.

Problemet er, at et sæt håndJERN, er lavet af metal, og at de har en forholdsvis smal 'kontaktflade'. Jeg har hugget en idé, fra nettet, der går ud på, at lægge et stykke kernelæder, med 2 kanter på (oprindeligt knopnitter), sådan at trykket fra håndjernene bliver 'spredt ud' over et større areal.
For de teknisk mindede er forskellen (her) cirka 10 cm2 for 'rene' håndjern, og ca 100 cm2 for håndjern med 'manchetter' i.

   

Som du kan se af billederne herover, er det egentlig en ret enkel konstruktion.

Byggevejledningen er som følger:

  1. Mål rundt om håndleddet på den, der skal have manchetterne på.
  2. Læg 2-4 cm til målet, til overlap. ( mål a).
  3. Træk 2-4 centimeter fra målet, det giver længden på de 4 strimler, der holder manchetten fast. (mål b).
  4. Streg op til 2 stykker læder, 6 cm brede, og "mål a" lange.
  5. Streg op til 4 stykker læder, 1½ cm brede, og "mål b" lange.
  6. Skær alle stykkerne.
  7. Tag en strimmel, og læg den på et af de brede stykker, langs kanten, så den ligger midt på langsiden.
  8. Streg op på det brede stykke, langs kanten af det smalle stykke, så du får en streg på det brede stykke, der er 1½ cm inde på det brede stykke, og lige så lang som strimlen.
  9. Gør det igen - indtil du har mærket to strimler op på hvert af de brede stykker.
  10. Marker midten af hver af strimlerne 'på langs'.
  11. Marker op for huller på strimlen, fx med 1 cm afstand (eller hvad der nu passer dig).
  12. Marker huller på de øvrige 3 strimler med nøjagtig samme afstand.
  13. Stik hullerne med en syl, på alle 4 strimler.
  14. Placer strimlerne, én ad gangen, sådan at hullerne i strimlen ligger nøjagtigt oven på den streg du mærkede op, på de to brede stykker.
  15. Marker hullerne gennem strimlen, ned i læderet på den brede strimmel, med sylen. (pas på at strimlen ikke flytter sig). Fra nu af hører den strimmel du markerede huller med, til det sted hvor du markerede hullerne med dén.
  16. Når du har markeret alle hullerne i de brede stykker, stikker du hullerne igennem med sylen, efter dine prik-markeringer.
  17. Læg strimlen sådan at hullerne passer, stik evt. en nål gennem det yderste hul i hver ende.
  18. Marker et hul, i det brede stykke, lige for enden af der, hvor syningen ellers vil ende i strimlen.
  19. Marker et hul, i den anden ende, efter samme princip.
  20. Stik de to markerede huller med sylen.
  21. Gentag 18, 19 og 20 med de tre andre strimler.
  22. Træd en nål, med ca. 2 meter tråd.
  23. Stik nålen gennem det næst-yderste hul i det brede stykke læder, fra 'forsiden' og igennem, så den komme ud 'på bagsiden'.
  24. Træk så meget tråd gennem hullet, at du har ca. 10 cm tilbage på forsiden af læderet.
  25. Træk nålen gennem det yderste hul i rækken, så du får den op på forsiden.
  26. Træk tråden igennem, så den ligger pænt på bagsiden, men lad være med at trække den helt igennem.
  27. Læg den tilhørende strimmel på det brede stykke, og sy ned gennem både strimmel og det brede stykke, i det første hul i strimlen - sådan at du syer igennem hul nummer to, i det brede stykke (igen).
  28. For lige at vise princippet, den skrå røde er det stykke tråd, der hænger løst, den stiplede røde er første sting, gennem det brede stykke, og så ellers der ud ad, som vist med blåt.
  29. Når du når ned til den anden ende af hullerne, vender du bare retningen, sådan at du får 2 tråde gennem hvert hul (bortset fra de to yderste).
  30. Når du kommer til det sidste hul i strimlen (altså 'det første hul', hvor du startede), syer du KUN gennem strimlen, så du trækker tråden ud, der hvor 'den løse ende' er.
  31. Træk solidt i begge tråd-ender, så de sidder stramt.
  32. Bind de to tråd-ender sammen med en blodknude, og klip dem af - nu har du en skjult knude, som ikke kommer til at sidde og 'gnave'.
  33. Gentag fra og med 22, til du har syet alle 4 strimler fast på de brede stykker.
  34. Bind et stykke snor om hver af manchetterne, så de bliver 'runde' - sådan som de skal se ud, når de sidder om håndleddet.
  35. Læg manchetterne i vand, fx i en plastboks med låg, i en 3-4 timer (gerne natten over).
  36. Når manchetterne er færdige med at ligge i vand, tager du dem op, og lægger dem til tørre.
  37. (HVIS du vil farve læderet, er det nu, du skal gøre det - narvsværte er en glimrende mulighed).
  38. Når manchetterne er HELT tørre, gnider du dem med en god læderfedt - brug rigeligt.
  39. Når manchetterne er blevet gnedet grundigt med fedt, lægger du dem fx på en avis, minimum en 3-4 timer, så de kan trække fedt.
  40. Når manchetterne har trukket det fedt de kan, tørrer du dem af, gerne med en bomulds klud.
  41. Når der ikke er mere overskydende fedt på manchetterne, polerer du den, igen med en bomuldsklud.

   

Og herover kan du så se hvordan den skal bruges...